”Forandring i forening” har fået en lektørudtalelse i dag.

En lektørudtalelse er en officiel boganmeldelse foretaget af en anmelder hos Dansk BiblioteksCenter, der understøtter alle bibliotekerne i Danmark. Herudover får bogen anmelderens vurdering med på vejen:

”Forfatterens store erfaring og viden med det frivillige foreningsarbejde formidles med stort engagement, og bogens blanding af konkrete ideer og mere overordnede betragtninger vil med udbytte kunne anvendes i mange foreningssammenhænge også udover det folkeoplysende område.”

Det er kun omkring 1/5 af alle nye bøger i landet der udvælges til anmeldelse og får lektørudtalelsen af DBC. Derfor er det en ekstra stor glæde, at ”Forandring i forening” er anmeldt, og fået så gode ord med på vejen.