inspiration til frivillige foreningsledere der har børn og unge som målgruppe

Smid ungerne ud!

Vi laver kurser, hvor du som frivillig foreningsleder bliver fortrolig med metoder og virkemidler, så flere børn og unge kommer ud i naturen. Måske kan vi også få naturen mere ind i jeres forening.

Vi møder mange forskellige ledere i foreningslivet, også erfarne friluftsfolk, der har en barriere, når opgaven er at give børn og unge oplevelser i naturen. Det er godt at være fortrolig med teknikker i friluftsliv og kendskab til naturen, men du behøver ikke være ekspert på alle områder. Det vigtigste er at kunne stimulere børn og unges nysgerrighed og tage på opdagelse i naturen sammen med dem.

Vi strikker kurser sammen efter jeres ønsker og ambitioner. Målgruppen kan være ledere fra en forening eller en større gruppe med deltagere fra flere foreninger i området.

Eksempler på temaer:

  • Gå på opdagelse i naturen omkring jeres forening - i krattet, i parken, ved gadekæret eller i nærliggende naturområder

  • Vild mad på bål – kan vi spise alt det grønne?

  • Overnat ude…

  • Båltænding og aktiviteter med og omkring bålet

  • Vilde lege i naturen

  • Samarbejdsøvelser i naturen


opgaver vi har løst

Vi har mange års praksiserfaring med naturaktiviteter for børn og unge hos KFUM-Spejderne, Det Danske Spejderkorps, FDF og Natur & Ungdom m.fl. Derudover har vi hos Københavns Lærerforenings Kolonier udviklet et sjovt aktivitetsmateriale for at give børn på sommerkoloni forståelse for naturvidenskabelige emner - selvom skolen har sommerferie…

Vores kurser og forløb om natur og friluftsliv for børn og unge i foreningslivet handler om at få flere ud i naturen og deltage i et aktivt friluftsliv.