længerevarende kompetenceforløb for pædagogisk personale

Vi laver længerevarende udviklingsforløb for at give et kompetenceløft til personalegrupper på tværs af institutioner i et geografisk område. Formålet er at styrke personalets arbejde med at opfylde Den styrkede pædagogiske læreplan og læreplanstemaet Natur, Udeliv og Science. Vi giver inspiration og konkrete redskaber til at arbejde mere i den nære natur sammen med børnene. Et forløb over længere tid og på tværs af institutioner giver gode muligheder for at forankre en ny praksis i dagligdagen og skabe rum for refleksion og dialog med kolleger for aktivt at bruge den nære natur som arbejdsramme i børnenes hverdag.

Et forløb kan tilrettelægges efter jeres ønsker, men vi har gode erfaringer med et årsforløb med kursusdage og studiedage, hvor personalet arbejder i grupper med mindre projekter hjemme hos hinanden i institutionerne. Det er godt at 1-2 medarbejdere fra hver institutioner deltager.

Udviklingsforløbet har stor gennemslagskraft, når det er baseret på et tæt samarbejde med områdeledelsen og institutionernes ledere. Dermed knytter forløbet an til kommunale indsatser og skaber en stærkere kommunikation.


Udviklingsforløbet giver:

  • Naturfaglig indsigt i den nære natur og i naturfænomener

  • Masser af konkrete aktiviteter og erfaring med afprøvning af aktiviteter i institutionerne

  • Sparring på egne aktiviteter og øvelse i at give sparring til andre

  • Arbejde med filmdokumentation af aktiviteter som en del af udviklingen

  • Fælles retning i et områdes institutioner

  • Styrket kollegialt samarbejde mellem institutionerne


opgaver vi har løst

Sammen med Næstved Kommune har vi udviklet og gennemført programmet “Dansemyg” for personalegrupper i alle daginstitutioner i Område Nord. Vi har også gennemført udviklingsforløb i enkelte daginstitutioner.

Udviklingsforløb og sidemandsoplæring hvor vi arbejder med læreplanstemaet Natur, Udeliv og Science i praksis


Vi samarbejder tæt med Naturvejledning Danmark. Vi har været med til at udvikle den nye Mikro Science Festival for dagtilbud, som finder sted i uge 39